Vedtægter for Åbne Atelierdøre – Høje Taastrup Kommune
Vedtægter for Åbne Atelierdøre – Høje Taastrup Kommune
CVR- nummer: 37468649
§ 1. Foreningens navn og hjemsted
Stk. 1 Foreningens navn er Åbne Atelierdøre.
Stk. 2 Foreningen har hjemme i Høje Taastrup Kommune.
Stk. 3 Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse eller adressen på et andet medlem af
bestyrelsen, som er bosiddende i kommunen.
§ 2. Foreningens formål
Stk. 1 at gøre omverdenen opmærksom på det blomstrende kunstliv, der findes i Høje Taastrup kommune
ved at vise en mangfoldighed af kunstneriske udtryksformer.
Stk. 2 at afholde mindst et årligt arrangement for at skabe kontakt og dialog mellem kunstnere og publikum.
Kunstnerne og kunsthåndværkerne, der er optaget som medlem af foreningen, åbner deres værksted/
arbejdsrum for publikum.
§ 3. Medlemsorganisationer og samarbejdspartnere
Stk. 1 Foreningen Åbne Atelierdøre er en kunstnersammenslutning, der er udsprunget af kunstforeningen
Humlen i Hedehusene. Åbne Atelierdøre er en selvstændig forening.
Stk. 2 Bestyrelsen kan indgå samarbejde med såvel kunstforeninger som andre foreninger i Høje Taastrup
Kommune.
Stk. 3 Bestyrelsen kan indgå samarbejde med relevante offentlige og private samarbejdspartnere herunder
virksomheder og forretningsdrivende.
Stk. 4 Hensigten er, at Åbne Atelierdøre skal kunne søge fonde.
§ 4. Medlemskab af foreningen
Stk. 1 Bosiddende kunstnere og kunsthåndværkere (herefter omtalt samlet som kunstnere) i Høje Taastrup
Kommune eller i postnumrene 2630 og 2640, der arbejder seriøst og motiveret med at udforske og udvikle
eget udtryk, kan søge om at blive antaget som udstiller til den årlige udstillingsweekend med Åbne
Atelierdøre.
Man søger om antagelse ved at fremsende skriftlig anmodning til kurateringsudvalget mailadresse i Åbne
Atelierdøre. Antagelsesproceduren består i returnering af udfyldt oplysningsskema, vedlagt beskrivelse af
kunstnerisk virke samt vedhæftet fotos af egen udført unika kunst. Efterfulgt af møde med
kurateringsudvalget.
Frist for at søge om antagelse er inden udgangen af et kalenderår. Kuratering og antagelse finder sted i
efterfølgende januar måned.
Efter antagelse skal udstilleren melde sig ind i foreningen Åbne Atelierdøre.
Stk. 2 En gæstekunstner kan inviteres som gæst af bestyrelsen. Gæstekunstneren kurateres og deltager efter
samme kriterier og forpligtelser som den bosiddende værtskunstner. Gæstekunstneren skal være medlem
af foreningen.
Stk. 3 Andre interesserede kan optages som støttemedlemmer.
Stk. 4 Udmelding kan ske øjeblikkeligt ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen.
Vedtægter for Åbne Atelierdøre 1 28-12-2023
Stk. 5 Et medlemskab kan bringes til øjeblikkeligt ophør af generalforsamlingen eller en enig bestyrelse,
hvis:
a) et medlem ikke opfylder sine forpligtelser overfor foreningen f.eks. undlader at betale kontingent.
b) et medlem modarbejder foreningens arbejde eller interesser, eller bringer foreningen i miskredit.
c) Et ekskluderet medlem kan indbringe afgørelsen for generalforsamlingen.
stk. 6 Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Indbetalt kontingent kan ikke tilbagebetales,
heller ikke ved udmelding.
§ 5. Generalforsamling
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forlængelse af Åbne Atelierdøre, dog senest inden udgangen
af november måned. Til generalforsamlingen har samtlige medlemmer adgang, og hvert medlem tæller én
stemme. Der er ikke krav om bestemt deltagerantal i forhold til generalforsamlingens beslutningsdygtighed.
Stk. 2 Eventuelle afstemninger afgøres ved simpelt flertal. Afstemning foregår ved håndsoprækning, dog
skriftligt såfremt ét medlem anmoder om det. Der kan afgives stemme ved personligt fremmøde eller ved
fuldmagt.
Stk. 3 Ordinær generalforsamling varsles skriftligt, pr. mail, SMS eller post til medlemmerne senest 21 dage
før afholdelsen. Medlemmerne modtager samtidig dagsordenen til generalforsamlingen
Stk. 4 Forslag til pkt. 5 i generalforsamlingens dagsorden indsendes til bestyrelsen senest 14 dage før
generalforsamlingen. Indkomne forslag til generalforsamlingens udsendes på mail, SMS eller post til
medlemmerne 7 dage inden generalforsamlingen. Rettidigt indkomne forslag kan vedtages med simpelt
flertal, jf. ovenfor.
Stk. 5 Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling af bestyrelsen med 14 dages varsel. Dagsorden
for den ekstraordinære generalforsamling skal vedlægges indkaldelsen.
Stk. 6 En tredjedel af medlemmerne kan forlange, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær
generalforsamling.
Stk. 7 Ordinær generalforsamlings dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Fastsættelse af medlemskontingent
5. Indkomne forslag til drøftelse og beslutning.
6. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer for en etårig periode.
Valg af revisor.
8. Eventuelt.
Stk. 8 Ekstraordinær generalforsamlings dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
2. Punkter til drøftelse og beslutning.
3. Eventuelt
§ 6. Bestyrelsen
Stk. 1 Bestyrelsen består af minimum tre medlemmer. Det tilstræbes at bestyrelsesmedlemmerne er
bosiddende i kommunen. Valgperioden er et år. Hvert år på den årlige ordinære generalforsamling er hele
bestyrelsen på valg. Genvalg er muligt.
Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, og fordeling af arbejdsopgaver.
Vedtægter for Åbne Atelierdøre 2 28-12-2023
Stk. 3 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg efter behov. Udarbejdede programmer, systemer og planer
er foreningens ejendom til enhver tid.
Stk. 4 Såfremt den siddende bestyrelse vurderer det nødvendigt, at der udpeges en suppleant i løbet af
året, eksempelvis ved et bestyrelsesmedlems udtræden, kan den siddende bestyrelse supplere bestyrelsen
med et nyt medlem, der sidder indtil næste ordinære generalforsamling.
Stk. 5 Bestyrelsens opgave er:
• at varetage den daglige ledelse af Åbne Atelierdøres drift.
• at være styregruppe for planlægningen og afviklingen af årets Åbne Atelierdøre.
• at behandle ansøgninger om optagelse i foreningen.
§ 7. Foreningens økonomi
Stk. 1 Bestyrelsen forvalter foreningens midler efter generalforsamlingens retningslinjer. Eventuelt overskud
overføres til næste regnskabsår.
Stk. 2 Det påhviler bestyrelsen at indkassere indtægter og betale de af bestyrelsen godkendte udgifter.
Foreningens midler benyttes til poster vedrørende den årlige Åbne Atelierdøres weekend,
jubilæumsarrangementer, specialarrangementer og lign.
Stk. 3 Indtægter og udgifter føres i elektronisk regnskabssystem efter bestyrelsens valg.
Stk. 4 Før den ordinære generalforsamling skal en revisor have revideret regnskabet. Revision finder sted én
gang årligt efter regnskabsårets afslutning.
§ 8. Regnskabsår
Foreningens regnskabsår går fra generalforsamling til generalforsamling, og følger således det årlige
arrangement med Åbne Atelierdøre.
§ 9. Tegning og hæftelse
Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer. Foreningens formand skal
orienteres og godkende al væsentlig udgående korrespondance inden afsendelse.
Stk. 2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse for de
forpligtelser, der påhviler foreningen.
§ 10. Foreningens ophør
Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun besluttes på en ekstraordinær generalforsamling. Det skal af
indkaldelsen fremgå, at opløsning af foreningen er på dagsordenen, og indkaldelse skal i dette tilfælde ske
med et varsel på fire uger.
Stk. 2 Opløsning af foreningen kan kun ske ved 2/3 (to tredjedeles) flertal af de fremmødte på den
ekstraordinære generalforsamling.
Stk. 3 Ved Åbne Atelierdøres eventuelle nedlæggelse tilfalder de økonomiske midler kulturelle formål i Høje
Taastrup Kommune.
Vedtægterne er behandlet og ændret på generalforsamling, den 8. november 2023.
Hermed bekræftet og underskrevet af tegningsberettigede den 28. december 2023
Vedtægter for Åbne Atelierdøre 3 28-12-2023
_________________________________________________
Formand: Knud Milo Diemer
__________________________________________________
Kasserer: Lisbeth Christensen
__________________________________________________
Bestyrelsesmedlem: Torben Nielsen
Vedtægter for Åbne Atelierdøre 4 28-12-2023